“Danske Selskab” stiftedes i 1745 med historikeren Jacob Langebek (1710-1775) som initiativtager. I første hæfte af tidsskriftet Danske Magazin, der skulle blive selskabets omdrejningspunkt, meddelte han, at der havde dannet sig “et lidet Selskab af gode Venner, som ere Elskere af deres Fædreland”. Selskabet ønskede at forbedre og oplyse den nordiske historie i alle dens dele, og det skulle ske ved henvendelse til en bred læserkreds, til alle der havde lyst “til at see ind i Hiertet af vor Historie”. Som motto fik tidsskriftet Til Fleres Nytte anbragt over en vignet forestillende høstarbejdere, der indsamler tilbageblevne aks på en afhøstet mark.
“Danske Selskab” har sin faglige forudsætning i den fornyelse af det historiske studium, der skyldes historikeren Hans Gram (1685-1748), men ikke mindre betydningsfuldt for dets tilblivelse var den gavnelystne borgerånd og varme kærlighed til fædrelandet, dets historie og hele kultur, som besjælede stifterne.
Det er ikke muligt at melde sig ind i Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, da Selskabets medlemmer holder fast i den oprindelige tradition med, at der er tale om en “selvsupplerende” kreds af personer med historisk interesse. Dette udelukker dog ikke udadvendt virksomhed i form af udgivelser – først og fremmest i form af Danske Magazin.
Igennem selskabets lange liv har Danmarks historie stået i centrum for møde- og publikationsvirksomheden, men ikke i snæver forstand. Således har selskabet til stadighed udenlandske medlemmer fra de andre nordiske lande og fra Tyskland. Karakteristisk er C. Paludan-Müllers udtalelse i 1874 til fordel for en mecklenburgsk forsker, hvor han betonede det ønskelige i at indvælge en tysker for at vise, at man ikke fastholdt nationalt had.
Den opmærksomme læser vil have bemærket, at Selskabets segl, som ses i øverste venstre hjørne af denne hjemmeside, er udstyret med årstallet 1747. Dette skyldes, at Selskabet først to år efter dets stiftelse blev tildelt kongelig approbation og dermed måtte kalde sig “Kongelige” Danske Selskab”.
I de første år samlede Selskabet også genstande, som dog senere er afleveret til offentlige samlinger, mens traditionen for publicering stadig holdes i hævd.
Blandt indslagene ved markeringen af Selskabets 260 års jubilæum optrådte Vagn Skovgaard-Petersen med causeriet “Det Kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie – før og nu”, omhandlende blandt andet en nærmere beskrivelse af Selskabets navn, virksomhed og lokaler gennem tiderne. Causeriet findes andetsteds her på hjemmesiden.
Det Kongelige Danske Selskabs møder er ikke offentligt tilgængelige. Det kan måske undre nogen, da vi så sandelig ikke har noget at skjule. Men i dette flere hundrede år gamle videnskabelige selskab nyder vi fire gange om året i stilhed at kunne afholde vore møder, der almindeligvis overværes af omkring en snes mellemmer af de i alt 60 indenlandske og 20 udenlandske. I mands minde har der kun en enkelt gang været fremsat forslag om at lukke op for alle og en hver. Dette blev hovedrystende afvist, og vedkommende meldte sig efter en tid beskæmmet ud.
Man kan spørge, om det ikke er skrækkeligt udemokratisk med denne lukkethed, og til det kan man jo kun sige tja, men det er altså et privat, lukket selskab, men der eksisterer da adskillige andre historiske foreninger, som hjertens gerne ser flere medlemmer til deltagelse i deres offentligt tilgængelige foredrag.
Hvis folk synes at Danske Selskab er gammeldags, giver vi dem gerne ret. Men når vore medlemmer ved møderne afgiver det, der siden 1700-tallet er blevet kaldt ”Meddelelser”, så godter vi os. For i vor sluttede kreds overværer vi tit foredrag om afhandlinger, der endnu ikke er udkommet. Vi får også af og til lidt mere at vide, end hvad der senere vil kunne komme på tryk. Det er et rart privilegium, som vi kun kan fryde os over. Tanken om at lade en tilfældig dagbladsjournalist få adgang til vort mødelokale, får til gengæld ryghårene til at rejse sig i rædsel.
Selve forløbet er sådan set ganske traditionelt. Selskabets forstander ringer mødet i gang med sin lille sølvklokke, og der foreligger en regulær dagsorden. Denne indledes med kortfattede efterretninger fra forstanderskabet, altså forstander, sekretær og kasserer.
Herefter er der meget tit et lidt vemodigt indslag. Der skal udtales mindeord om et medlem, der nyligt er afgået ved døden. Det er tit forekommende, da medlemskab normalt opnås relativt sent i livet og det fastsatte medlemstal er 80. Et af Selskabets medlemmer har påtaget sig opgaven, der afsluttes med et øjebliks stilhed, idet de tilstedeværende rejser sig.
Endelig kommer mødets ”Meddelelse”, der altid afgives af et medlem. Det skal dog bemærkes, at det i de seneste par årtier har været muligt for medlemmet at medtage en assistent, der har kunnet bidrage væsentligt til at belyse aftenens emne. Når det kun sjældent foregår, skyldes det, at man nødigt inviterer ikke-medlemmer til møderne, fordi de let kunne får indtryk af at være til en slags eksamen. Det ville være ubehageligt for alle parter.
Helt anderledes stiller sagen sig ved særlige arrangementer. Ved jubelfesten i anledning af 250 års jubilæet i 1995 var festmiddagen naturligvis for medlemmer med ledsagere. Og siden har der flere gange været udflugter på samme vis, blandt andet et par gange til Rosenborg Slot med specialomvisning udenfor åbningstiden. Meget tyder på, at den slags ekskursioner har fremtiden for sig, idet man ikke må undervurdere behovet for at tilfredsstille livsledsageres nysgerrighed.
Ved årets første møde gør sekretæren rede for eventuelle ledige pladser for indenlandske og udenlandske medlemmer, og der er derefter opstilling af kandidater. Almindeligvis har forstanderskabet nogle navne i beredskab, men oftest er der også forlag fra de fremmødte.
Hvert femte år indledes møderækken også uundgåeligt med et valg, idet forstanderen er valgt på fem år med mulighed for ét genvalg, mens sekretær og kasserer i princippet kan genvælges i det uendelige. Disse valg foregår altså på årets første møde ved almindelig afstemning mellem de fremmødte.
På årets andet møde foregår så indvalget af nye medlemmer ved ballotering. Om denne afstemningsmetode oplyses nærmere i forbindelse med billedet af Selskabets balloteringsmaskine. Der skal imidlertid være en vis andel medlemmerne til stede og et flertal af disse skal have en vis størrelse, førend der er stemmer nok til et valg med det samme – det er faktisk kun sket én gang indenfor de sidste tyve år. Så det normale er en efterfølgende supplerende skriftlig afstemning, førend det endelige resultat ligger klart.
De nyvalgte takker af en eller grund altid ja og modtager derefter et stort smukt trykt diplom, som de så senere må finde et eller andet sted at anbringe.
Opstilling, valg og ballotering foregår altid før aftenens meddelelse, der som regel varer en times tid. Herefter er der en kort pause, der tillader de tilstedeværende at tanke op ved det bord med forsyninger af en art, som det sømmer sig i et hus, hvor alt i sidste instans er betalt af Carlsberg. Derefter følger så en diskussion med aftenens hovedperson, idet langt de fleste af Selskabets medlemmer hører til den del af befolkningen, der gerne – tit overordentlig gerne – ytrer sig.
Når meningsudvekslingerne langt om længe er slut, meddeler forstanderen, at man overgår til punktet eventuelt, som almindeligvis hurtigt er overstået, hvorefter mødet ringes af med den lille klokke. Medlemmerne når almindeligvis hjem til almindelig borgerlig sengetid fraregnet de udenbys, der skal nå sidste tog til andre landsdele.
LOVE FOR DET KONGELIGE DANSKE SELSKAB FOR FÆDRELANDETS HISTORIE
VEDTAGNE 12. NOVEMBER 2008
I. FORMÅL OG VIRKSOMHED
1. Selskabet, der er stiftet 8. januar 1745 og under 7. januar 1746 har fået prædikat af kongeligt, fører navnet: Det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie. Dets formål er at oplyse fædrelandets historie ved udgivelse af aktstykker og historiske efterretninger samt af skrifter og afhandlinger, der umiddelbart bygger på kildemateriale eller førstehånds studier. Desuden kan Selskabet på enhver anden måde bidrage til dansk historieforsknings fremme.
2. Selskabet fortsætter som hidtil tidsskriftet »Danske Magazin« og udgiver tillige selvstændige publikationer. Det står enhver frit for at indsende bidrag til magasinet såvel som forslag til arbejder, der ønskes udgivet særskilt. Bidrag antages som regel af sekretæren i samråd med Selskabets forstander. Sekretær og forstander kan tilkalde sagkyndige blandt Selskabets medlemmer til bedømmelse af et indsendt forslag eller arbejde (peer review). Ved udgivelsen af særskilte publikationer kan der nedsættes et tilsynsudvalg.
II. SELSKABETS MEDLEMMER
3. Danske og udenlandske mænd og kvinder, der virker i historieforskningens tjeneste, kan optages som medlemmer af Selskabet. De danske medlemmers antal må ikke overstige 70, af udenlandske kan der højst være 20. Så længe medlemstallet ikke er under det lovbestemte maksimum, kan intet dansk eller udenlandsk medlem bringes på valg. Selskabets udenlandske medlemmer kan deltage i møderne, og de har stemmeret, for så vidt de deltager i de møder, hvor afstemningen foregår.
Anm.: Forøgelsen af de indenlandske medlemmer fra 60 til 70 ifølge de nye vedtægter foregår således, at der i hvert af årene fra 2009 vælges to yderligere nye medlemmer, så det maksimale antal på 70 opnås i 2013.
4. Når en eller flere pladser i Selskabet er ledig, kan ethvert medlem stille forslag om nyvalg. Forslaget skal fremsættes mundtligt eller skriftligt på det første møde efter nytår, og valg finder da sted på det følgende møde. For at opnå valg kræves det, at mindst 15 medlemmer (inklusive de tilstedeværende udenlandske medlemmer) stemmer herfor. Opnås dette stemmetal ikke, og der stadig er ledige pladser, skal der afholdes supplerende skriftlig afstemning om de kandidater, der har opnået mindst halvdelen af de på mødet afgivne stemmer. I den supplerende afstemning deltager udelukkende de danske medlemmer. Til opnåelse af valg kræves da mindst to tredjedele af samtlige afgivne stemmer og mindst 25 stemmer i alt. Hvis der er foreslået flere, end der er pladser at besætte, foretages særskilt afstemning for hver enkelt, og den eller de er da valgt, som ved disse afstemninger får flest stemmer, dog i ethvert tilfælde med iagttagelse af det fornødne stemmeantal. Står stemmerne lige, finder bundet omvalg sted. Forslag om nye medlemmer, og hvad der i den anledning forhandles på møderne, må ikke meddeles udenforstående.
5. Når et nyt medlem er valgt, får vedkommende meddelelse derom af forstanderskabet, og dersom valget modtages, tilstilles vedkommende Selskabets diplom.
III. SELSKABETS EMBEDSMÆND
6. Selskabets embedsmænd er: en forstander, en sekretær og en kasserer. Disse embedsmænd vælges på Selskabets første møde efter nytår for et tidsrum af fem år og kan genvælges, dersom de ikke ønsker sig fritaget. Forstanderen kan dog kun genvælges en gang efter den første valgperiodes udløb. Valg af embedsmænd foregår skriftligt, og simpel majoritet er tilstrækkelig for at opnå valg. Står stemmerne lige, finder bundet omvalg sted.
7. Forstanderen leder forhandlingerne ved Selskabets møder. Forstanderen påser, at lovene overholdes og besørger sammen med sekretæren Selskabets forretninger. Det påligger forstanderen i øvrigt ved enhver lejlighed at våge over, at Selskabets tarv fremmes, og dets videnskabelige øjemed opnås. Under fravær træder sekretæren eller i fornødent fald kassereren i forstanderens sted.
8. Sekretæren forestår udgivelsen af Danske Magazin. Til redaktionen af tidsskriftet kan endvidere udpeges en eller to yderligere redaktører blandt Selskabets medlemmer. Sekretæren deltager sammen med de øvrige embedsmænd i tilrettelæggelse af og tilsyn med Selskabets andre publikationer. Sekretæren læser selv en korrektur på tidsskriftet og bærer ansvaret for dets ydre fremtræden. Sekretæren fører endvidere protokollen over Selskabets møder og besørger Selskabets forretninger efter samråd med forstanderen samt tager vare på Selskabets arkiv. Under sekretærens forfald varetager kassereren de nævnte forretninger.
9. Kassereren varetager Selskabets økonomi og fører et kasseregnskab, der følger kalenderåret. Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse ved det første møde efter nytår. Ved samme lejlighed vælges to revisorer for en toårig periode med mulighed for genvalg. Selskabets værdipapirer opbevares i depot og kan kun afhændes med forstanderens skriftlige accept. Genanskaffelse efter udtrækning af obligationer besørger kassereren løbende.
10. Forstander og kasserer er ulønnet, medens sekretæren oppebærer et af Selskabet nærmere fastsat honorar.
IV. SELSKABETS MØDER
11. Selskabet holder sine ordinære møder i tiden fra september til maj. De indkaldes af forstanderen i samråd med de øvrige embedsmænd eller efter begæring af tre medlemmer. Indkaldelse skal ske mindst otte dage forud og sendes til samtlige medlemmer. I møderne drøftes Selskabets anliggender, hvorefter medlemmerne har lejlighed til at forelægge arbejder eller stille sådanne problemer til behandling, der er af teoretisk eller praktisk betydning for dansk historisk videnskab. Anmeldelse af forhandlingsemner eller meddelelser må tilstilles forstanderen eller sekretæren så betids, at de kan optages på mødets dagsorden.
12. Til gyldig beslutning på et møde fordres almindelig stemmeflerhed, for så vidt ikke andet er bestemt i lovene. Fraværende medlemmer kan ikke afgive stemme. Forstanderen kan altid en gang udsætte den endelige afgørelse af en sag til et påfølgende møde, men beslutning om en sag, der ikke før mødet har været nævnt på den udsendte dagsorden, skal udsættes, såfremt tilstedeværende medlemmer forlanger det.
13. I medfør af kgl. resolution af 16. februar 1781 og Carlsbergfondets overdragelsesdokument af 21. marts 1898 har Det Kgl. Danske Selskab for Fædrelandets Historie ret til at afholde sine møder i Videnskabernes Selskabs bygning, hvor også oplagene af dets skrifter opbevares.
V. LOVÆNDRINGER OG SELSKABETS OPLØSNING
14. Forslag til lovændringer, som Selskabet ønsker at fremme, skal behandles af et udvalg på mindst tre medlemmer, der afgiver indstilling til Selskabet, hvorefter forslagene kan vedtages, når to tredjedele af de tilstedeværende stemmer derfor.
15. Selskabet kan kun opløses, når fire femtedele af samtlige danske medlemmer ved skriftlig urafstemning udtaler sig derfor. I øvrigt har det sit forblivende ved følgende bestemmelse i lovene af 1845: »Skulde dette Selskab aldeles opløses og ophøre, da tilfalder, i Følge Indholdet af dets oprindelige Vedtægters 33. Paragraf og i Henhold til Højsalig Kong Frederik den Femtes Beskyttelses- og Benaadningsbrev af 24. Februar 1747, alt hvad Selskabet da maatte eje af Bøger, haandskrevne Samlinger eller Pengemidler Hans Majestæt Kongen som Selskabets Beskytter, og henstilles til Allerhøjstsammes Godtbefindende, hvad Brug i saa Fald deraf skal gøres«. Selskabets arkiv afleveres til Rigsarkivet.
16. Disse love træder straks i kraft, hvorefter Selskabets hidtidige love af 30. januar 1975 med supplementer af 23. maj 1984 og 12. maj 1993 ophæves.
